Nærkontakt med en flok hvide hajer ud for Sydafrikas kyst er en fantastisk og adrenalinpumpende oplevelse, som man ikke glemmer lige med det samme.
Great White, White Pointer, White Seath, Jaws eller Dødens Gab. I havet ud fra Sydafrika
kan man møde det kære barn med de mange navne: Den store hvide haj.
– Hvis I klapper hajen, ryger I op i båden igen. Det kan være meget fristende, men på det punkt er vi strikse! Vores guides er meget venlige, men det er tydeligt, at de mener det alvorligt. Jeg undrer mig dog over, hvorfor de tror, at jeg gerne vil klappe en hvidhaj på snuden. Jeg er ret glad for mine hænder.
Vi er en flok danskere på dykkersafari i Sydafrika. Vi befinder os 200 kilometer sydøst for Cape Town i den lille by Kleinbaii. Herfra sejler vi ud, og det bliver hurtigt tydeligt, at det ikke er Damhussøen, vi bevæger os ud på. Selv om jeg aldrig har været søsyg, har jeg taget en søsygepille. Jeg skal ikke gå glip af noget. Efter 20 minutter nærmer vi os hajernes
terræn og jagtmarker. Et par klippeøer med en stor kolon af søløver. En af søfolkene
begynder at “chumme”. Han smider en uhumsk suppe af fiskeblod og fiskeaffald i havet og forholder sig roligt. Samtidig lokker skipper med en søløveattrap af kunststof i en snor.
Man ønsker ikke direkte at at fodre hajerne, for de skal bevare deres naturlige jagt- instinkter. En kamerasky haj Vi venter og håber. Skipper har fortalt, at der er 98 procent chance for at se hajer. Det er gode odds, men alligevel er jeg nervøs for, at de ikke dukker op. Intensiv jagt har gjort hvidhajen til en truet art.
Som et lyn fra en klar himmel er den der pludselig. En haj angriber den kunstige søløve.
Det sker flere gange, men hajen vil absolut ikke ind i min kameralinse. Hvert eneste angreb virker som en uvarslet eksplosion af vand. Vi får besked på, at vi må gå ned i det metalbur, der er fastgjort langs båden. Ikke alle har lyst, men snart står vi otte dan-
Læs hele beretningen om den spændende hajdykker-safari her i magasinet online i vores shop
Massakre på verdens hajer
På verdensplan er hajer generelt overfisket. Enten fanges de som bifangst eller i et mere
direkte fiskeri. Det vurderes, at 100 millioner hajer årligt dør på grund af fiskeriet. Derfor er mange hajbestande faldet med 90 procent på 50 år.
I Asien er hajfinnesuppe en delikatesse. Oftest går fiskerne kun efter finnerne og smider
resten af dyret tilbage i havet, som lider en pinefuld død. (www.greenpeace.dk)
Nede i buret. Når skipperen råber dyk, går turisterne i buret i knæ og holder vejret,
indtil hajen er svømmet forbi. De små hajer kan finde på at stikke snuden ind mellem
stængerne, men det er en dårlig idé at klappe dem.
Det ligner en scene fra filmen “Dødens Gab”, da en haj på størrelse med en personbil svømmer forbi buret.
Bid. Den hvide haj bider med en vægt af 1,8 ton, hvilket er det kraftigste bid i dyreverdenen. Mennesket kan ifølge Illustreret Videnskab maksimalt bide med en vægt af 80 kilo