Tag-arkiv: krigsmaskine

En gurkha i angreb er en krigsmaskine i ekstase

Express 10 2013 digitalt
-Stor downloadrabat

Frygtløse Gurkha soldater i Helman

Verdens mest frygtløse soldater:  Hellere dø end at tabe, lyder deres motto. De er  top- trænede og iskolde dræbere, der aldrig har svigtet deres arbejdsgivere – den engelske hær – i de 200 år, de har været lejesoldater.

 

Verdens bedste soldat er en lille hjulbenet fyr på 165 centimeter med et smilende
væsen og en venlighed på grænsen til det naive. Sådan betragtede japanerne og tyskerne
gurkhasoldaten, når de så ham på afstand. Tæt på overlevede de aldrig mødet
med den lille venlige mand.

Ingen fjender har nogensinde kunnet aflægge beretning om mødet med en gurkha,
for nærkamp med en gurkha er en dødskamp. I de fleste tilfælde er det den buede kukri-kniv, skarp som et barberblad, der afgør det hele på få sekunder.

Gurkhaerne kan skille hovedet fra en velvoksen tyr i et hug lige så hurtigt, som en slagter kan halshugge en kylling. “Hellere dø end at tabe”, er deres motto. Og de har aldrig svigtet deres arbejdsgivere – den engelske hær – i de små 200 år, de har været lejesoldater.

Som det fremgår, besøger Express “2nd King Edward Vii’s Own Gurkhas” i Chruch Crookham, Hampshire i det sydlige England. Kasernen ligger langt fra alfarvej.
Normalt bliver fremmede ikke lukket ind, og slet ikke udlændinge, men efter utallige papirer og stempler er blevet bragt i orden, er det lykkedes os at stå foran det første eksemplar af de 7000 frygtede soldater.

gurkha-soldater2

Vagtkommandøren svarede præcis til beskrivelsen. Lille, men absolut ikke smilende. I stram march bliver vi ført til hans chef. Afleveret og “briefet”. – De befinder Dem nu i den vestlige verdens mest effektive kaserne. Lejren rummer 1000 mand. 200 er rekrutter.

De fleste er ikke over 17 år. Vi har netop modtaget dem til videre uddannelse fra regimentet i Hongkong, men de er alle fra bjergegnene i Nepal, hvor vi altid har hentet gurkhaerne. Engelsk er det officielle sprog, men til daglig taler vi alle nepalesisk. Det gælder også de engelske officerer, forklarer Major Shuttlewood, som er stolt af sine krigere.

– På toppen af mange års professionel træning har de stadig den egenskab, der har gjort dem til verdens mest frygtløse soldater. En gurkha i angreb er en krigsmaskine i ekstase. Han ænser intet andet end at ville dræbe, når han møder sin fjende. Selv de mest fanatiske japanske elitesoldater har måttet bide i græsset, siger Shuttlewood og fortsætter.

– Jeg har opereret med 100 gurkhaer i junglen. Jeg forsikrer, ingen kunne høre de bevægede sig. Selv troede jeg flere gange, at vi var kommet bort fra hinanden, men det var ikke tilfældet. De kan liste sig gennem det mest vanskelige terræn uden en lyd. En gurkha er nærmere naturmenneskets evner end nogen anden soldat i dag. Han kan se, lytte og lugte bedre end alle andre. Han har nogle enestående sanser og er sej, udholdende og fysisk stærk.

gurkha-soldater2-en-ged-ofres

Fra opvæksten i bjergene er nepaleseren vant til at arbejde hårdt for føden, og det er ikke en selvfølge at få et måltid mad hver dag. Derfor tager “2nd King Edward Vii’s Own Gurkhas” ud i netop de nepalesiske bjergområder for at finde egnede rekrutter, hvor de stadig lever, som de har gjort i årtusinder.

De unge mænd er stolte af at blive udvalgte til at blive trænede som gurkhakrigere. Fra samme familie er der ofte fem-seks generationer, der har tjent den engelske hær, og når de vender hjem til landsbyen efter 15-20 års tjeneste, er glæden stor, for nu kan de forsørge flere familier for deres pension. For slet ikke at tale om, at de også forsørger mange, mens de er i tjenesten. Selv om gurkhaerne kun får en tredjedel af en engelsk professionel soldats løn, er de alligevel mere end tilfredse, men der er kun forskel på lønnen, når de gør tjeneste i deres hjemland, Asien. I England får de samme betaling som
Læs hele artiklen i magasinet Express 10 2013 her, hvor du kan downloade det digitalt strakt

 

 

 

I Hell-mand-provinsen kæmpede Gurkhaerne hårde kampe mod taliban

Express mandebladet
- Køb fordelagtigt abonnement her