Georgia Boy har siddet 45 år bag rattet og er blevet lidt af en asfaltlegende, der kan fortælle dramatiske eksport-eventyr om blandt andet letlevende damer, der i virkeligheden var spioner og om korrupte østtyske toldere.
Der findes kun to slags truckere. Dem, der gerne indrømmer, at de har købt en masse fremmed fisse og så dem, der lyver om det, siger Willy Davidsen, i truckerkredse bedre kendt som Georgia Boy fra Ejby på Fyn.
Han har siddet bag rettet i 45 år og er med otte millioner kilometer på landevejene lidt af en asfaltlegende, der ikke bare har lagt millioner af kilometer bag sig, men også masser af kvinder og dramatiske eventyr. – Tilbage i halvfjerdserne lokkede grisefesterne på Mallorca danskerne til, og det var eksotisk at køre til Tyskland, Italien, Spanien og Frankrig og så videre. Men når man som jeg har kørt eksport til de samme lande i nogle år, meldte jeg mig ved fanen, da ture til Mellemøsten begyndte at blive udbredt hos vognmand Haustein i Kruså, siger Georgia Boy og fortsætter.
– Nye lande, udfordringer og oplevelser lokkede, og lønnen var bestemt heller ikke værst. Til gengæld var der udsigt til at skulle være af sted i måske en måned eller mere ad gangen på elendige veje i ørkensand og gennem trange bjergpas med en lokalbefolkning, man ikke kunne fatte et klap af. Jo, det var lige noget for mig!
Georgia Boy forklarer videre, at ét var, at destinationerne var længere væk end nogensinde før, men noget andet var de gevaldige udfordringer, som det gav at skulle bevæge sig gennem først jerntæppet til det gamle Østeuropa og siden ind i helt ukendte forhold i Mellemøsten. De østeuropæiske toldere var ikke til at spøge med, og chaufførerne kunne vente i flere dage, mens deres last, papirer og personlige baggrund blev tjekket.
– De var meget strikse, og hvis man brokkede sig, blev man sendt hjem på røv og albuer, husker Georgia Boy. Fantastisk sammenhold Det kunne altså være en barsk omgang at
skulle krydse hen over Østeuropa, men der var altid et fantastisk sammenhold mellem
chaufførerne. En punktering, sprængt kilerem eller andre problemer med bilerne løste man gerne i fællesskab. På den måde var chaufførerne også sine egne mekanikere, selv om det ikke var alle udfordringer, der kunne løses på stedet.
Så måtte de gå den sure gang til en telefonboks for at få fat på vognmanden derhjemme, så han kunne sende en mekaniker afsted eller få bilen trukket hjem.
Der var langt mellem tankstationerne, så det var med at planlægge ruten fornuftigt.
Men det var ikke alle steder, man som vesterlænding kunne tanke bilen op. – I Tjekkoslovakiet, som det jo hed dengang, kunne man ikke få lov til at købe benzin og diesel som udlænding, hvis man ikke havde nogle ret dyre tilladelseskuponer med sig. Men som med så mange andre ting ændrede det sig, hvis man havde lidt tyske mark eller danske smøger med, griner Georgia Boy.
Han husker, at der i “Tjekkerland” altid var faste besøg på Rondellen og Hotel Sport, hvor man både kunne få lidt til halsen og få udøvet lidt fitness mellem benene, når der blev kørt piger ind fra Prag. Det skortede nemlig ikke på tilbud fra de letlevende damer langs vejene. Forskellen på dem i det vestlige og østlige Europa var kun, at man på den anden side af jerntæppet ikke altid kendte deres hensigter.
En flot dame i lingeri behøvede ikke at være en luder. Hun kunne også være en flygtning, overløber eller måske en såkaldt “fugl”. Nogle af de østeuropæiske stater ansatte nemlig smukke piger til at være spioner, der under dække af at være ludere skulle lokke forskellige slags informationer ud af chaufførerne.
– Der gik mange rygter om det ene og det andet, og for mange af os var udsigten til sådan et lusket krydsforhør nok til at dæmpe trangen til at få lettet trykket, siger Georgia Boy og fortsætter med et smil. – I Jugoslavien var der også masser af dejlige damer – “Jugo” var et rent slaraffenland af smukke piger, og i Bulgarien, som blev kaldt for “Bullerland”, skortede det heller ikke med ægteskabstilbud, siger han og slutter for nu med at sige.
– Vi opførte os vel som en slags blanding af sømænd på landgang og grever og baroner.
De bryggede jo noget værre rævepis i de lande, men det virkede skam godt nok alligevel. Det kunne aldrig blive vildt nok for os dengang! Georgia Boy er fuld af spændende og
hårrejsende historier, som du kan læse meget mere om, hvis du erhverver dig bogen, “Georgia Boy – Truckerhistorier fra landevejen”, som for nylig er udkommet hos forlaget Turbine. Længere fremme i dette blad omtaler vi deslige Georgia Boys nye scoop af en
trækker, der er for stor til at køre på de danske landeveje med en trailer.