Tag-arkiv: dræbere

Havets stille dræbere | Atom-ubåde

Express 05 2013 digitalt
-Stor downloadrabat

russiske-a-ubåde

Russerne bygger verdens største ubåde, som er mere lydløse og tungt bevæbnede end nogensinde før. De har atomvåben ombord med en rækkevidde på 9000 kilometer

Der råbes givetvis “hurra” og svinges med hatten i de militære kredse i Rusland. Her i starten af det nye år blev endnu en af verdens største ubåde på 170 meter nemlig søsat fra Sevmash-værkstedet i Nordrusland. I en serie på otte har russerne nu bygget tre ubåde i den nye Boreiklasse, der er spækket med atommissiler.

Som russerne selv siger: ”Rusland har kun to rigtige venner – hæren og flåden!” Den nye ubåd hedder Vladimir Monomakh og er designet til at dykket ned i 480 meters dybde. Borei-klassen afløser de forældede ubåde i Typhoon-klassen på 175 meter, som blev bygget i 80’erne. De nye både er lige som forgængerne atomdrevne, men mere lydløse og udrustet med op til 20 interkontinentale ballistiske missiler.

Missilerne har en rækkevidde på mere end 9.000 kilometer, og hvert missil er flere gange kraftigere end Hiroshima-bomben. De kan affyres fra ubådens gemmested, for eksempel under Nordpolens iskappe og være rettet mod et mål på landjorden. I Nato ser man med voksende bekymring på den russiske oprustning. Rusland har øget det militære budget med næsten ti procent siden 2010. Også kineserne opruster kraftigt – især i Stillehavet, hvor de for nylig fremviste et hangarskib, der kan transportere kampfly og ubåde med langtrækkende missiler.

Siden 2002 har Kina øget militærbudgettet med 170 procent, og siden 1995 er tallet mere end 500 procent. I år vil kineserne øge forsvarsudgifterne med 10,7 procent til over 100 milliarder dollar om året ifølge Reuters. En forskydning af magtbalancen i verden er dermed uomtvisteligt tidligere fjender fra den kolde krig opruster, men USA er stadig den så absolutte største militære magt i verden.

Verden får flere ubåde Selv om amerikanerne vil reducere deres hær fra 570.000 mand til 490.000 i takt med, at Pentagon skal spare nogle få procenter på deres årlige cirka 530 milliarder dollars store budget (2011) – så vil amerikanerne selv efter nedskæringerne stadig investere lige så meget i sit forsvar som Kina, Rusland, Storbritannien, Frankrig, Japan og Tyskland tilsammen. Amerikanerne er dog i færd med at flytte fokus fra Mellemøsten til Sydøstasien og Stillehavet for at imødegå kinesernes oprustning. Ressourcer omlægges fra landjorden til maritime investeringer, herunder nye ubåde.

Jurij Dolgorukij
Jurij Dolgorukij

Amerikanerne har i dag den største ubåds-flåde i verden, der blandt andet tæller 18 ubåde i Ohio-klassen på 170 meter. Fartøjerne kan udrustes med 24 interkontinentalt ballistiske missiler. Det er raketdrevne missiler, som kan nå fra et kontinent til et andet med en rækkevidde på op til 11.000 kilometer. Og hvert missil kan medbringe 12 atomspræng- hoveder af typen W88, der hver især er syv-otte gange kraftigere end Hiroshima-bomben.
Missilerne er blandt andet UGM-133 Trident II, der er 13 meter i længde og 1,88 i diameter. Det skønnes, at de amerikanske ubåde bærer halvdelen af USA’s kernevåben.

Alle amerikanernes ubåde er atomdrevne, og fire af de 14 Ohio-ubåde er blevet ombygget til angrebs-ubåde med konventionelle våben. Og det er proklame- …

YouTube-forhåndsvisningsbillede

Læs hele artiklen i bladet online her:

 

 

Missilerne kan affyres fra ubådens gemmested og rettes mod et mål på landjorden

Express mandebladet
- Køb fordelagtigt abonnement her