Tag-arkiv: kinesisk

Kinesisk tai chi kampkunst vinder udbredelse i hele verden

Express 05 2013 digitalt
-Stor downloadrabat

tai chi er godt for helbredet

Mirakelkur eller opium for folket?
I Kina har man siden tidernes morgen udført tai chi for at træne både krop og sjæl gennem
et særligt bevægelsesmønster. Dokumenterede undersøgelser viser, at astma- og hjerte- patienter rent faktisk oplever fremgang, når de træner kampkunsten.

I frokostpausen stimler folk sammen i parker og på andre offentlige steder for at træne og meditere sammen. Hvor de i vesten ville have benyttet friheden til at løbe på stierne, står de her på lange rækker, trækker vejret dybt og bevæger sig med langsomme, koncentre- rede bevægelser.

Vi er i hverken i Central Park eller Kongens Have, men derimod i et af Beijings grønne områder, hvor kineserne myldrer hen for at slappe af med tai chi, når de kan se deres snit til det. Hvor vi foretrækker at motionere, til vi er helt gasblå i ansigterne for at få den perfekte krop, så motionerer kineserne både krop og sind for at skabe harmoni og
balance. Og det uden at få sved på panden eller styrte om af udmattelse.

Tai chi er en forkortelse af tai chi chuan, der også staves taijiquan og er en kinesisk
kampkunst med rod i den allertidligste kinesiske filosofi, taoismen, hvis fundament
den er bygget på. Tai chi symboliseres ved de også her i vesten kendte yin og yangtegn.
Og tai chis navn er udledt af det kinesiske navn for dette tegn, taijii tu eller tai chi-tegnet.
Tai chi udføres ved lange sekvenser af bevægelser, som kan bestå af 24-120 forskellige
øvelser, der er kædet sammen i én lang, flydende serie. Det er kendetegnende, at tai chi udføres meget langsomt og kontrolleret samtidig med, at der fokuseres på vejrtræk- ningen.

 tai chi i helt nøgen figur

Kineserne samles spontant i grupper på offentlige steder for at dyrke tai chi. De bruger almindeligvis ingen redskaber, men dyrker kampkunsten som partnertræning. Øvelserne kan også indbefatte sabel, sværd og lanse, der øger sværhedsgraden, og som især tiltrækker unge mænd, der gerne vil være gode til at fægte.  Hvis man har et svageligt helbred, er det en god idé at træne tai chi. Dokumenterede undersøgelser viser nemlig, at patienter med astma- og hjerteproblemer oplever fremgang, når de dyrker tai chi. Der forskes fortsat i kampkunstens gavnlige effekter på krop og hjerne, og resultaterne viser, at det har en særdeles positiv virkning at træne den ædle kampkunst.

Mange forskellige stilarter Der er en del usikkerhed omkring tai chis oprindelse, men den nyeste forskning viser, at de ældste tai chi-stile opstod i slutningen af 1700-tallet. I 1800-tallet blev de videreudviklet i Henan og Hebei-provinserne i Kina, som nævnt baseret på den taoistiske filosofi og de lokale populære kampkunstteknikker. Og der findes mange forskellige stilarter indenfor tai chi, som ofte er simplifice-rede udgaver af de traditionelle stile. Den mest kendte blev præsenteret af Gu Liuxin i 1951, da det kinesiske kommunistparti fik ham til at skabe en simpel folkets Tai Chistil, kaldet 24 tai chi eller pekingstil. Men der er mange andre moderne forgreninger, der for det meste er blevet skabt af tai chilærere med mere personlige ideer og præferencer end de traditionelle.

kina-kampsport

I Kina er tai chi så populært, at der er kommet en sportspræget tendens med konkurrencer og udmærkelser i disciplinen. Tai chi skal ikke forveksles med den falun
gong, der for øjeblikket er på fremmarch i blandt andet Danmark, hvor kinesere fremviser
øvelserne på gader og torve, hvor de også uddeler brochurer, der viser de fem simple bevægelser, som folk selv kan afprøve hjemme.

På et tidspunkt var falun gong den mest populære afslapningsmetode, men kun indtil
Kinas tidligere leder, Jiang Zemin, mærkede, hvor populært det var blevet blandt
befolkningen og opfattede det som en trussel mod hans magtposition. Han påstod, at falun gong truede partiets og landets stabilitet og forbød det i juli 1999. Samme måned oprettede han en Gestapo-lignende enhed, 610-bureauet, der havde til opgave at udslette falun gong inden tre måneder. Siden har udøvere af falun gong været forfulgt, tortureret og lemlæstet, og dissidenter har fortalt om en stor koncentrationslejr, SuJia Tun, hvor
falun gong-tilhængere blev holdt som fanger til organhøst, da mange kinesiske læger
har specialiseret sig i organtransplantationer, og Kina leverer organer til hele verden.
SuJia tun blev lukket i 2006 efter at være blevet afsløret, men dissidenterne hævder,
at der stadigvæk findes masser af lejre over hele Kina, hvor menneskers organer høstes,
og hvor de .. Læs hele denne spændende artikel om Kinesisk  tai chi kampkunst  i magasinet der nu fås digitalt i vores shop her

Tai chi chuan hedder på engelsk “Internal Martial Arts” og på kinesisk “neijia” eller “indre kampkunst”. I tai chi består hovedparten af træningen af bløde, langsomme bevægelser og en mental forståelse af, hvordan det bløde kan overvinde det hårde med harmoni mellem yin og yang. I tai chi er det målet, at et hårdt angreb modtages med bløde og perfekt tilpassede bevægelser. Når modstanderens brutale kraft er brugt op, kan vi selv anvende en afmålt  kraft, kaldet positiv yang.

Det er målet, at vi skal holde en harmonisk balance mellem yin og yang i vores tanker og handlinger. Aggressivitet, vrede og frygt vil få enhver til at handle uhensigtsmæssigt, og tai chi handler om at skabe en følelsesmæssig balance i sindet, som kan gavne alle forhold i livet.

 

 

Man kan både dyrke tai chi alene eller med en partner

Express mandebladet
- Køb fordelagtigt abonnement her